Silverrudder 2015 i Bluenose

På plads i Svendborg

Jeg havde igen i år valgt at tage udfordringen med Singlehand rundt om Fyn ved at deltage i Silverrudder. Heldigvis var jeg langt fra den eneste, med udsolgt lang tid før stævnet var der 330 tilmeldte både. Endnu mere glædeligt at X99 var den største klasse med 10 tilmeldte både, som dog blev reduceret til 8 på startlinien. Mine mål ved tilmeldingen var at vinde gruppen og sætte ny rekord. Da jeg havde set startlisten måtte de justeres til at blive bedste X-båd og sejle hurtigere end eksisterende rekord. Det skal nævnes, at der er ingen handicap regler, så for mit vedkommende var konkurrenterne både mellem 30 og 35 fod – inkl. X-35. Favorit i gruppen var en 32 fods one-off med stiksværd mm.

Et par tilbagevendende spørgsmål er, hvordan kan man holde sig vågen i den 25 – 35 timer det forventes at tage og hvordan kan man håndtere en X-99 alene. Det med at holde sig vågen i lang tid og hvor meget man har behov for at sove er selvfølgelig en meget individuel sag. Og det er ikke rigtigt noget man kan træne i løbet af kort tid. Det vigtige er at rationere sine kræfter fornuftigt. Man skal ikke på noget tidspunkt give den så meget gas at man løber tør for energi. Ingen kan køre på 100% hele vejen og derfor er øvelsen at finde et niveau man kan arbejde på i lang tid. Det er også vigtigt at kunne tage nogle pauser, hvor man lader lidt op igen. For at kunne dette er det vigtig med en god autopilot – jeg har valgt at anskaffe mig en Raymarine EV-1, som er fantastisk til at holde båden på kursen og som også kan styre efter vind. Det betyder at jeg i perioder med konstante forhold og ikke andre både lige i nærheden faktisk kan tage en powernap på 5 min. Man stiller simpelthen en alarm og sætter sig i hjørnet af cockpittet og lukker øjnene. Selvom man næppe falder i søvn så er det i hvert fald for mit vedkommende nok til at bliver lidt mere frisk igen.

Det med at håndtere båden alene er igen et spørgsmål om autopiloten og om sejlføring. Du skal lære autopiloten at kende, så man ved hvor dens grænser er og dermed også hvad du kan gøre. Det kræver ligesom alt andet kapsejlads at man træner med den. Ud og sejle alene nogle gange i løbet af sæsonen og ikke kun i let luft.  Sejlføringen bør man altid passe på at den ikke bliver for voldsom. Det er ikke noget problem at rebe storsejlet – tager normalt 2-3 min med lidt øvelse. Men man skal kigge lidt frem i tiden når man vælger forsejl. Det tager noget længere tid at skifte en genua til fok hvis det blæser op. Og det er ikke ufarligt at rode med det alene om natten – skal undgås.

Vejrudsigten meldte ret frisk vind fredag morgen som kun langsom skulle aftage – alt efter hvilken vejrmelding man troede mest på. Starten går lige uden for ringhavne i Svendborg og der er ikke meget plads til små 90 både på startlinien. Heldigvis er ikke alle lige aggressive på linien og faktisk var der rimelig god plads på linien. Det blæste godt 10 m/s og vi skulle starte på en plat læns. Jeg havde derfor valgt at starte med et reb og fok, da jeg så følte at jeg ville have bedre manøvre evner ikke mindst hvis jeg skulle bomme i et tæt felt. Selvom jeg ikke havde helt styr på tiden, så havde jeg placeret mig så jeg kom af sted i blandt de første 10 både. Der var ikke så megen strøm på dette tidspunkt, men alligevel er der rimelig kamp om inderbanen. Her er det en stor fordel med kendskab til Svendborg Sund og ikke mindst at have studeret søkort på forhånd. Vi startede mod øst og allerede på vej ned mod Troense fik jeg rebet ud (uden at miste placeringer). Jeg var således 5-6 båd ude af Svendborg Sund på vej mod Thurø Rev. Bedste X-99, men med en X-34 foran.

Der var godt tryk på til Thurø Rev og jeg følte ingen trang til at sætte spiler for det relativt korte stykke eftersom man skulle bomme ved bøjen. Da vi nærmede os bøjen lå jeg side om side med Den-567 John Morsing og den kendte solosejler Jan Møller i hans 101. Vinden var godt på den anden side af de 10 m/s og jeg valgte at lave en stavvending for ikke at løbe en unødig risiko. Der tabte jeg en 5 bådlængder til de 2 andre. Både John og jeg spilede fokken og kom godt af sted. Efter et stykke tid så satte 101’eren spiler og trak selvfølgelig fra os. Den så ud til at klare det uden problemer, så jeg satte også den lille spiler. På dette tidspunkt have jeg indhentet John og nu kunne jeg så bringe mig foran. Jeg var også kommet forbi X-34’eren så nu var jeg bedste X-båd i gruppen. Turen op Storebæltsbroen gik uden problemer og ret hurtigt. Det mest ophidsende var at se nogle af de sorte skyer inde over land og tvivlen om det ville betyde meget vind.

Lige inden broen blev spileren taget ned da vi skulle sejle foran på tværs derfra. Ikke mindst fordi der var ca. 1.5 knob modstrøm. Der var stadig godt tryk på og jeg valgte at rebe storsejlet igen. Med de kraftige pust der kom så var det nok en god beslutning da der så skulle arbejdes en smule mindre med skødet. På stykket fra Romsø og til Fynshoved sejlede vi så tæt under land at der skulle arbejdes meget. Det lykkedes rimeligt for mig og jeg kunne runde Fynshoved ca. 100 m foran John.

IMG 0745

Forreste X-99. John Morsing kan ses lidt tv. i billedet

Vinden var nu SSW med ca. 8 m/s, svag modstrøm og nogle grimme bølger – solen skinnede J. Ret hurtigt slog vi alle indad i håb om noget bølge læ. Her var den taktiske udfordring hvor langt ind man skulle gå. Der var lovet at vinden i en periode sidst på eftermiddagen kunne gå mere i SW og så skulle man have for sejlet sig. Jeg havde problemer med at holde samme højde som John på bagbord halse (imod søen) og jeg tabte langsom distance til ham. I bagklogskabens klare lys skulle jeg nok have taget et slag med ind, men jeg håbede på at fange noget medstrøm lidt tidligere. Det skete aldrig rigtigt og halvvejs mellem Æbelø og Strib måtte jeg konstatere at John og en BB-10 var sejlet 1-2 sm fra mig. Tilsyneladende havde jeg snuppet et par andre både for jeg var stadig på en 7. plads under broerne. Der var god medstrøm gennem Lillebælt, så her galt det primært om at finde den maksimale strøm. Helst uden at skulle lave at for mange vendinger – man var alene.

På stykket forbi Fænø Kalv blev det meget overvejet hvilken sejlføring der skulle være på efter Stenderup Hage. Igen et spørgsmål om hvilken vejrmelding man skulle stole på. Jeg endte med at være lidt forsigtig og beholde fokken oppe. Dette viste sig at være en ok beslutning for der var 5-8 m/s det meste af vejen til Horneland. Eftersom kursen var mere eller mindre foran på tværs, så vil man Singlehand ikke kunne bære en genua.

Jeg havde ikke rigtigt nogle både lige i nærheden – blev overhalet af nogle store både 40+. Så på denne strækning fik autopiloten lov at arbejde en del. Det var også lidt de onde timer, jeg passerede Stenderup Hage omkring kl. 1:00. Når du har trimmet sejlene optimalt med barberhal osv. er der ikke meget man kan gøre. Så her blev tricket med powernap brugt et par gange.

Da jeg rundede Horneland var vinden nærmere den 5 m/s og det var derfor tid til at gøre en genua klar. Den kom på dæk og var klar til at blive sat. Inden jeg hev den op fik en ny vurdering mig til at ændre mening – jeg kunne faktisk godt bære min Code 0. Så den blev fundet frem og sat. Dette løftede farten lidt op igen, men jeg passerede Lyø Trille. Her stod der en båd på grund ca. 100 m indenfor bøjen – efter min mening manglende forberedelse.

Mindre end ½ time efter blev kursen lidt mere plat og det var tid til en spiler. Jeg valgte at sætte en skærings spiler for at have større fleksibilitet i manøvrerne – måske en fejl eftersom vinden var på vej nedad. Efter alle disse sejlskift indenfor så kort tid så havde jeg absolut ingen problemer med at holde varmen – jeg drev af sved.

IMG 0747

Det begyndte nu så at lysne ved indgangen til Svendborg Sund og jeg kunne se i den lette vind indhentede jeg på de nærmeste både og skabte større hul bagud.  Jeg fik øje på BB10’eren og så kom der lidt ekstra kræfter.  Jeg fik indhentet ham ved Iholm, men her kom der desværre også ret meget modstrøm. Jeg turde ikke at mase mig forbi på indersiden og dermed kunne jeg ikke komme forbi. Det var en tæt duel sidste 1½ sm, men desværre kom jeg ikke forbi. Vi havde ca. 2 knobs modstrøm så det tog lang tid til sidst.

Dette betød at jeg endte som nr. 6 i gruppen med en sejltid på 22 timer. Som forventet blev vores gruppe vundet af Black Maggy der sejlede på 19 timer og 18 min. Den tid betragter jeg som nærmest umulig at slå i en X-99. John Morsing kom in ca. ½ time før mig – så et stort til lykke med at være bedst X-99 og bedste X-båd i gruppen. Selvom jeg ikke helt fik opfyldt alle mine mål, så er jeg alligevel godt tilfreds. Det var en super sejlads og jeg skal bare øve mig lidt mere i krappe bølger.  

Med sejlerhilsen

Kim Henriksen, DEN-512, Bluenose

visitfacebookgruppe

Go to top