X-99 bestyrelsen ansøgte tidligere på vinteren Dansk Sejlunion om et støttebeløb til afholdelse af et arrangement til fremme for Dansk X-99 Klub. Undertegnede lavede et oplæg, der matchede kriterierne for DS støtte, og klubben har således fået bevilget 6.000,- dkr til arrangementet.

 

Som en appetitvækker bringer vi her bestyrelsens oplæg til arrangementet:

Træningsweekend i Svanemøllebugten med coach

Dato/tid:                             12-13 juni 2021 / 08:00 - 16:30

Arrangør/vært:                   Dansk X-99 Klub, Sejlklubben Sundet

Målsætning for klubben:

Overordnede mål:

  • Sportslig udvikling af klubben og tilknyttede sejlere,
  • Tiltrækning af flere X-99 kapsejlere,
  • Øgning af aktiviteter i klubben,
  • Social udvikling af klubben.

Praktiske mål for dette arrangement:

  • Sportslig udvikling via et antal træningskapsejladser med flest mulige X-99 både,
  • Læring om mastetrim, sejladstrim, taktik mm.
  • Et antal reelle træningskapsejladser (op-ned baner) om søndagen.
  • Generel erfaringsudveksling og udvikling af sociale relationer.

Forventning:

  • 5-10 deltagende både ligger i Svanemøllehavnen lørdag morgen (fortrinsvis i Svanesøen, hvis der er plads).
  • X-99 bestyrelse: Stiller med to-tre frivillige hjælpere til det praktiske + evt. støttebåd.
  • Sejlklubben Sundet: Kapsejladsudvalget stiller med tre mand (ansvarlig + to frivillige hjælpere), div. grej til mærkemarkering til op/nedbane, startlinjebåd, styrepultbåd (mærkebåd, evt. videooptagelser).
  • Henrik Søderlund stiller op som coach + evt. hjælper.
  • Dansk X-99 Klub forsøger at finde en kvalificeret videomand.
  • Deltagelse kræver tilknytning til en X-99 båd, der er medlem af Dansk X-99 Klub. Indmeldelse, se www.x99.dk

Vi opfordrer til at alle interesserede X-99 ejere og/eller sejlere med tilknytning til en bådejer, som er medlem af Dansk X-99 Klub, tilmelder sig arrangementet. Invitation kommer lidt senere, når flere detaljer er på plads.

Vi håber på stor tilslutning, hvilket sandsynligvis vil øge medlemsskaren og ikke mindst interessen for klubben, - og afhængig af tilmeldinger, justerer vi programmet.

> Læs det foreløbige program vedr. DS støttet Træningsweekend i Svanemøllebugten i separat dokument.

Pris

Under forudsætning af mindst 5 deltagende både og mindst 7 deltagende (sammensatte) besætninger, vil egenbetaling pr. person blive 200 dkr.

Kommentarer og uforpligtende tilkendegivelser er meget velkomne til bestyrelsen på mail eller på FB, hvor arrangementet også er postet.   

Vi byder jer alle velkommen ind i foråret 2021 med et ønske om en fantastisk sejlersæson.

Med venlig hilsen

Michael Jeppesen, Formand

 
 
Go to top